Luftens storvildt på stive vinger…



August har de seneste mange år været måneden, lige inden at jagten for alvor gik i gang. Vi er stadig nogen, som husker, hvordan det var at skyde duer og gæs i august måned. Men fra 2018 blev det atter muligt at drive jagt på grågæs fra 1. august efter 25 års fravær.
“Grågås jages i perioden 01.08-31.08 på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil. Det vil sige på dyrkningsfladen samt i læhegn, grøfter o. lign., som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke inden for en afstand af 300 m fra højeste daglige vandstandslinje for fiskeriterritoriet (hav og fjord) samt søer større end 3 ha. Afstanden regnes fra vandkanten, dvs. der hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvis åbent vandspejl.”
I starten gav dette regelsæt en masse forvirring om, hvem der måtte hvad, hvor og definition af omdriftsareal er. Men omdriftsarealer er defineret på følgende måde:
• Arealer dyrket med en afgrøde, der typisk har en omdriftstid på mindre end fem år
• Græsarealer, der inden for de sidste fem år har været dyrket med andet end græs og grøntfoder (omdriftsgræs)
• Braklagte arealer
Husk, at hvis du har specifikke spørgsmål vedrørende regulering eller regler generelt, altid kan forhøre dig hos din lokale vildtkonsulent.



Jagten på grågæs drives på mange måder. Nogen ligger flere personer samlet i layout blinds (liggeskjul) med op til 200-300 lokkefugle ude foran, mens andre sidder i skjul i et gærde, gemmer sig i halmen eller ligger i grøfter med camouflagenet. Lærte som nyjæger at den bedste camouflage er ”Hold mund og sid stille”, da bevægelse lettere opdages modsat et stationært objekt, selv om den nøjagtige farve ikke blender fuldstændigt med omgivelserne. Husk, at det er lettere at skjule noget som er lidt for lyst mod omgivelserne, end noget der er lidt for mørkt.
Blinds
Man kan fint skyde grågæs uden et layout blind, men vil du ud midt på marken, hvor gæssene oftest vil lande, så er det eneste rigtige et liggeskjul. Liggeskjulet camoufleres med omgivelserne ved at benytte f.eks. halm, vegetation eller Killerweed (kunstigt græs) i skjulet. Har kendskab til nogen som tømmer udklædningsbutikker for bastskørter, som så bruges til at sløre deres skjul eller blind.
Ofte deler man blinds op i 2 versioner, efter måden hvorpå åbningen er konstrueret. Enten så er der et låg henover, eller så er der 2 flapper der åbnes ud til siderne. Skjulet skal sløres, for hvis skjulet ikke sløres, så ligner det at hjemmeværnet har glemt en mand i soveposen på nattens øvelse, og den lurer gæssene oftest rimeligt hurtigt og slår derfor tit af. Du bør måske også overveje komforten af et liggeskjul, når du skal ligge i det i mange timer… Det er ikke behageligt at ligge som en velvoksen mand på 1,96 m i et kropshylster med låg på 1,85 m. Vil også anbefale at man undersøger, om der f.eks. kan købes snowcover til liggeskjulet, hvis man ønsker at bruge det sidst på sæsonen. Skal du endvidere have en velnæret hund med i skjulet, så må der også gerne være plads til den. Det er lækkert med rigeligt af plads… Men men men, jo større og højere skjulet er, jo mere syner det og jo mere skygge kaster det også. Husk, at august tit kan tilbyde alt fra 30 graders varme til regn og kulde.



Du kan finde de viste modeller plus mange mange flere i jagtshoppen
Kaldet
På det danske markedet findes der flere forskellige gåsekald. Og der er mange meninger om, hvad der er bedst. Da de fleste producenter af lokkekald er amerikanske, så er hovedparten af kaldene som udgangspunkt konstrueret til canadagæs, som efterfølgende er tunet til at efterligne grågæs (greylag), hvilket der bestemt ikke er noget galt i.
Nogle lokkekald kræver dog en hel del øvelse, herunder en masse af lyd fra struben og mellemgulv, plus et modtryk ”back pressure” som kan være vanskelig at mestre, mens andre kald er mere brugervenlige. Man må ikke forvente, at man blot kan anvende de fleste kald direkte ud af æsken, men sådan forholder det sig altså ikke. Det kræver træning at mestre alle gæssenes lyde, men det er klart umagen værd. Selvfølgelig er der forskel i lyden mellem kaldene – Især når en ufaglært for et svært kald i hænderne. Til at starte med lyder vi allesammen forfærdelige, men øvelse gør mester. Bedste råd: Hellere kalde meget lidt eller holde mund frem for at vække hele sognet med en hyletone. Find det lokkekald, som fungerer bedst for dig og dine evner. Det er lidt som at vælge imellem en trompet eller et jagthorn.



Lokkegæs
Nu stikker vi hånden direkte ned i hvepsereden. Hvad skal man vælge?!?! Pris og kvalitet hænger oftest sammen og der er fordele ved dem alle men også ulemper. Første problematik vi støder på er – Med eller uden flock?!?
Tit støder vi ind i spørgsmålet om genskin. Der er helt sikkert mindre genskin i flockede lokkefugle og klart de mest naturtro, lige meget hvor meget det afhjælpes med den helt rigtige UV neutrale og matte maling. Modsat så er de flockede gæs også ret følsome for slidtage. De skal derfor pakkes i poser, rengøres, flockes om og males med Fosco malinger efter næsten hver sæson. Derfor vælger mange malede lokkegæs, som virkelig kan tåle en mere hårdfør behandling og den dag regnen, duggen og solen står over et… ja, så får de nok et par fugle mindre med hjem.



På marken bruges for det meste full body, som er hele gæs og gerne motion sticks i forreste række. Her ønsker vi detaljerne og bevægelsen i højsædet. Her er synligheden og bedraget størst ved bevægelse. Intet virker mere forræderisk end stillestående lokkere med hævet hovedet – Alle sat med næbbet op imod vinden, som om de er klar til at lette. Ulemper ?!?! Ja, ofte fylder de meget og vejer en hel del. Som fyld mellem dine fullbody lokkere, eller for at spare på pladsen i den flyttetrailer du har dine lokkefugle i, så vælger mange at bruge skaller/skinnies (silhuetter), Da disse kan stables og derved spare på pladsen. Men her går du så også på kompromis med synligheden.



Endelig er der Sillosocks vind lokkegæs som fylder meget lidt og tilføjer bevægelse til din formation ved vindhastigheder på mellem 5-12 m/s, men detaljerne på disse lokkere er ikke nær så gode som de førnævnte.
Hagl & ammunition
Hvilken haglbøsse du tager med, er sagen underordnet, bare du har trænet med den, og den er holdbar nok til den ammunition, du har tænkt at anvende til jagten. Mange gåsejægere vælger en halvautomat, mens andre vælger en o/u.
Ved Naturstyrelsens anbefalede afstand på ca. 25 m, er de fleste haglpatroner dræbende. Personligt fortrækker jeg dog patroner med en udgangshastighed på ca. 450 til 500 m/s og en haglvægt på 32 gr. Selv bruger jeg haglstørrelse 2-4 og minimum ”halv tranboring” i chokes, hvilket er en forholdsvis snæver boring, som sætter et tæt skudbillede. Husk, at en grågås er en stor fugl, så træn gerne afstanden til disse fugle ved f.eks. at gå ned til din lokale kirke, silo eller anden høj bygning, som du kender højden på. Så lærer du at bedømme den anbefalede afstand. Når du sidder i skjulet eller ligger i blind, så kan du bruge afstanden til lokkefuglene, når du bedømmer afstanden. Så hvis du har 20 meter til yderste lokkegås, så har du et pejlemærke at gå ud efter. En anden retningslinje er, når du kan se øjnene på gåsen, så er afstanden fin…
Det bedst er at skyde dem, hvor de spiser, og ikke hvor de fiser…! Husk at holde godt øje med en eventuelle anskydninger og gæs der tegner på at være blevet ramt, da gæs er en forholdsvis skudstærk fugl, så medbring en apporterende jagthund, hvis tilfældet er ude.
Knæk & bræk derude!
Ole Aaslo